magasinet-rus.dk

Forside Forskning & Undersøgelser Behandling Forskning i dobbeltdiagnoser - nye faglige vinkler gennem MCMI

Forskning i dobbeltdiagnoser - nye faglige vinkler gennem MCMI

Udskriv

Adjunkt, cand.psych., ph.d. Leif Vind arbejder på et forskningsprojekt for Center for Rusmiddelforskning, hvis fokus er de organisatoriske konsekvenser af indførelsen af MCMI-testning i alkoholbehandlingen i Alkoholrådgivningerne i Århus og Randers. Der er tale om en personlighedstest, som kan afdække tilknyttede personlighedsforstyrrelser, der kræver særlige behandlingstiltag.

Baggrunden er et ønske om at undersøge, hvordan den nye teknologi og processen i udredningsarbejdet påvirker behandlergruppens faglighed. Som udgangspunkt har behandlergrupperne fungeret med en flad struktur, hvor behandlere med forskellig faglig baggrund som enten psykolog, pædagog eller socialrådgiver har løst samme typer af opgaver i den samtaleterapeutiske behandling og afklaring af klienternes alkoholmæssige problemstillinger, forklarer Leif Vind.

Positiv effekt af ekstra samtale
MCMI-testningen betyder for de klienter, som indstilles til testen, at de sammen med deres primære behandler får en samtale med den psykolog, som udfører testen. Selve samtalen ser ud til at kunne have en klinisk betydning.

- Det ser faktisk ud til på vores foreløbige resultater, at denne ekstra samtale har en positiv effekt på det samlede behandlingsforløb, siger Leif Vind.

- Anvendelsen af MCMI-testen vil medføre en faglig specialisering af psykologerne i behandlingsteamet. Undersøgelsen skal vurdere, på hvilken måde dette faglige løft med MCMI-specialisering påvirker organisationen og faggruppernes samspil, fortæller Leif Vind.

- Jeg vil gerne undersøge disse forandringer ud fra den antagelse, at faglige løft via specialisering tilfører organisationen nye kompetencer, men også kan have nogle uønskede omkostninger. Denne balance er det hensigten at undersøge, siger Leif Vind, der forventer at afslutte sin undersøgelse inden sommerferien.

Afgørende relationer
Forskning har påvist, at relationerne i behandlingen af mennesker med dobbeltdiagnoser er meget afgørende, både for selve behandlingsprocessen og det endelige resultat. Det har inspireret cand. psych. og ph.d.stud. Birgitte Thylstrup, til at skrive sin ph.d.-afhandling om netop dette tema med baggrund i et psykiatrisk behandlingssystem i Odsherred.

Dobbeltdiagnoser og relationer
Birgitte Thylstrup fortæller, at personer med dobbeltdiagnoser ofte har særlige vanskeligheder. De kan være præget af mere ustabile livsmønstre og er naturligvis belastede af at have en sammensat og delvist kronisk problemstilling at slås med. Det betyder, at behandlingsforløbene ofte må være langvarige, og det er én af grundene til, at relationerne er afgørende.

- Det er et stort arbejde at motivere og engagere personer med dobbeltdiagnoser til at følge en længerevarende behandling, og i den proces er relationen mellem behandler og bruger naturligvis af stor betydning, siger Birgitte Thylstrup.

Forskellige oplevelser
Hun vil også se nærmere på, om behandlere, brugere og pårørende har samme eller forskellige opfattelser af, hvilke faktorer der er afgørende for behandlingens forløb og resultat.

- Jeg er overrasket over, hvor klart et indtryk brugerne har af behandlingspersonalets forskellige personlige og faglige kompetencer, siger Birgitte Thylstrup.

Hun tilføjer, at der kan ligge vigtige informationer til optimering af behandlingsforløb i at se på både ligheder og forskelle i selvrapporteringer fra behandlere, brugere og pårørende.

Når en behandling afbrydes
Birgit Thylstrup er også optaget af at undersøge baggrunden for, at brugere afbryder behandlingsforløb eller bliver ekskluderet.

- Frafald fra et behandlingsforløb behøver ikke altid være negativt, men det er vigtigt at vide mere om årsagerne, siger Birgit Thylstrup, der forventer at afslutte sit ph.d.- projekt i januar 2009.

Kognitiv miljøterapi og tvang
Gennem fire år (2002 – 2005) har man ved Sct. Hans Hospitals afdeling M på fire psykiatriske specialafsnit for dobbeltdiagnose-patienter (misbrugsdiagnose og psykiatrisk diagnose) gennemført en undersøgelse af brugen af tvang i behandlingen, sammenholdt med indførelsen af kognitiv miljøterapi (KMT) i afdelingen. I psykiatrisk behandling er brugen af tvang generelt hyppigere anvendt over for patienter med dobbeltdiagnoser end over for patienter med andre psykotiske tilstande.

Færre tvangsmæssige indgreb
Indførelsen af KMT har betydet en ændring i afdelingens organisering. Hovedindholdet i behandlingstiltagene er psykoedukation, social færdighedstræning og kognitiv terapi. Gennem en intensiv indsats, hvor personalet på afdelingen i konkrete situationer, hvor tvang kunne komme på tale, gennem en skemafokuseret dialog hjalp patienterne til at vælge andre handlinger, lykkedes det i undersøgelsesperioden at nedbringe antallet af tvangsmæssige indgreb væsentligt.

Brug for yderligere undersøgelser
Undersøgelsen er omtalt i Ugeskrift for Læger, 28. januar 2008. Forfatterne er ledende overlæge Jørn Lykke, forskningspsykolog Stephen F. Austin og psykolog Mille Metz Mørch. Forfatterne slår fast, at faldet i anvendelsen af tvang er en kendsgerning, men tager det forbehold, at der kan være brug for yderligere undersøgelser for at fastslå, om det skyldes den generelt øgede opmærksomhed i forbindelse med omlægningen af arbejdet, eller det helt konkret er den kognitive miljøterapi, der har gjort forskellen. Resultaterne er så lovende, at KMT bør afprøves på andre afdelinger, mener forfatterne.

Kommentarer (0)Add Comment

Skriv kommentar
Mindre felt | Større felt

security code
Indtast de viste karakterer


busy
 

Senest kommenterede artikler