magasinet-rus.dk

Forside Politik Øvrige lande UK-lægeforening: Indgreb mod forbruget nu

UK-lægeforening: Indgreb mod forbruget nu

Udskriv

Industrien poster millioner af pund i marketing. Der drikkes som aldrig før. Nu må regeringen fjerne sig fra partnerskabet med alkoholindustrien og indføre en mere restriktiv politik, siger den britiske lægeforening.

I rapporten ’Under the Influence’ sætter The British Medical Association de unges forbrug af alkohol i sammenhæng med den accepterende holdning til alkohol overalt i samfundet.

Forudsigeligt
Det er hverken uforståeligt eller uforklarligt, at nogle af de unge drikker for meget og for voldsomt. Det er tværtimod et helt forudsigeligt udtryk for et samfund, som er gennemsyret af en norm, hvor alkohol accepteres i alle sammenhænge, siger rapporten.

Lægeforeningen gør opmærksom på, at befolkningen har et stigende skadeligt forbrug af alkohol, og at alkoholindustrien gør hvad den kan for at stimulere forbruget: omkring 800m pund postes der i marketing årligt.

Opfordrer til indgreb
Derfor opfordrer foreningen regeringen til at benytte sig af en række af de indgreb, som der er evidens for virker. For eksempel at:

  • Indføre og håndhæve et omfattende forbud mod alkohol marketing i bredeste forstand
  • Fastsætte mindste priser på  alkoholprodukter
  • Hæve punktafgifterne på alkohol for at udligne inflationen
  • Regulerer tilgængeligheden gennem reduktion af bevillinger
  • Støtte yderligere uafhængig forskning og evaluering af salgs-praksis, ikke kun marketing fra alkoholindustrien, men også lokale supermarkeder og salgssteder
  • Gennemføre en fuldstændig revision af markedet, og overveje måder at forbyde og forhindre produkter, som enten appellere til unge mennesker mere end til voksne – eller er specielt forbundet med problematisk drikkeadfærd
  • Indføre en obligatorisk afgift, som skal betales af alkoholindustrien. Pengene skal bruges til at oprette en uafhængig Folkesundheds institution som kan føre tilsyn med forskning, sundhedsfremme og politikrådgivning. Afgiften skal fastsættes i forhold til de nuværende udgifter til marketing, og indeksreguleres i fremtiden.

Hele rapporten kan downloades fra The British Medical Associations hjemmeside: http://www.bma.org.uk/health_promotion_ethics/alcohol/undertheinfluence.jsp?page=1