magasinet-rus.dk

Forside Politik Øvrige lande Fransk alkoholreklamelov

Fransk alkoholreklamelov

Udskriv

Det er ikke kun snusfornuftige Sverige, der benytter sig af forbud. Det gør de varmblodede franskmænd også. Alkoholreklameloven Loi Evin blev vedtaget i Frankrig i 1991 for at beskytte folkesundheden.

Det kan synes paradoksalt, at netop Frankrig med sin intense passion for rødvin har valgt at indføre et alkoholre-klameforbud. Historien om Loi Evin bunder i endnu et paradoks: Alkoholindustrien har en stor del af æren for, at Frankrig endte med at indføre en af Europas skrappeste love på alkoholområdet. En lov, der begrænser selv samme industris mulighed for at gøre forretning.

Underkendt af EU-domstolen
Frankrigs oprindelige reklamelov blev underkendt af EU-domstolen i 1980 for at diskriminere mod udenlandske varer. Det tog 10 år at få en ny lov på plads. I dette tidsrum var der frit spil for alkoholindu-strien – med ekstreme markedsføringsmetoder som følge. Den eneste måde at stoppe det på var at lovgive.

Franskmændene bliver ofte betragtet som et af Europas sundeste folkefærd. Men Frankrig har og har haft store folkesundhedsproblemer med alkohol. I mellemkrigstiden var franske mænds dødelighed tre gange så stor som hollandske. Årsag: Alkohol. Siden er området blevet reguleret kraftigt. Det er lykkedes at nedsætte det årlige forbrug pr. indbygger fra 30 til 13 liter ren alkohol i perioden 1960 til 2004.

Slut med forførende alkoholreklamer
Loi Evin omfatter alle former for alkoholreklamer i TV og biografer. Loven forbyder enhver forbindelse mellem alkoholreklame og sportsbegivenheder (fx fodboldtransmissioner med alkoholreklame) samt alkoholreklame og unge. Der er også et påbud om at udstyre alkoholprodukter med advarselsmærkater.

Reklamer benytter sig ofte af at til-skrive alkohol egenskaber, som det ikke har. For eksempel ved at antyde, at man kan opnå succes seksuelt og socialt ved at drikke alkohol. Ifølge Loi Evin må annoncer for alkohol kun videregive ”objektiv” information om produktet så som oprin-delse, indhold og produktionsforhold. Kun selve produktet må vises. Derimod må der ikke optræde sexede damer, romantiske scener og andet, der ikke direkte relaterer sig til produktet.

Seriøse sanktioner
Loi Evin er siden blevet udvidet til også at omfatte komplicerede reguleringsområder som internettet. Senest – i 2008 – vandt den franske anti-alkohol NGO, ANPAA, en sag om alkoholreklame på internettet og redaktionel alkoholreklame. Således er det nu stærkt begrænset, hvor meget franske journalister må lovprise alkoholprodukter ved hjælp af positiv redaktionel omtale i aviser og andre medier. Hvad internettet angår, så har Microsoft Ad-Center i Frankrig strøget alle alkoholproducenter fra deres annoncørliste. Det er sket på baggrund af en afgørelse fra appeldomstolen i Paris i en sag mod ølproducenten Heineken.

Heineken blev nemlig dømt til at fjerne al reklame fra deres franske hjemmeside inden tre uger eller betale 3.000 Euro om dagen i bøde. Et beløb af den størrelsesorden tages selvsagt alvorligt i modsæt-ning til småbøder eller helt fraværende sanktioner, som er det mest almindelige i Europa.

Loi Evin vinder ved Europa-domstolen
Alkoholindustrien har gentagne gange udfordret Loi Evins retslige grundlag. I 2004 lagde Bacardi sag an mod loven ved Europa-domstolen – og tabte. Den franske lov overskrider ikke, hvad der er nødvendigt og rimeligt i forhold til sit mål: at beskytte folkesundheden. Det skrev Generaladvo-katen, som fandt det sandsynligt, at re-klame fører til øget forbrug, samt at et totalt reklameforbud vil være i tråd med EU-retten: ”Sådan et (alkoholreklame)forbud begrænser produkternes/ydelsernes frie bevægelighed. Men den retfærdiggøres af sit mål: Beskyttelse af folkesundheden”.

Salget af alkohol i Frankrig er gået ned siden 1990’erne. Alkoholindustrien raser over loven, som de mener har ført til muzzslimske tilstande og knægtelse af ytringsfriheden. Men man kunne lige så vel hævde, at Loi Evin fremmer information om alkohol, frem for misinformation. For loven luger ud i de misvisende egenskaber, som reklame tillægger alkohol, når det forbindes med eksempelvis sex eller sport.

Kilder:

  • Rigaud, A; Craplet M: The Loi Evin – a French exception (2004)
  • Sulkunen, P; Ugland, T: The Public Health Cycle (2004)
  • Ugland, T: A Case of Strange Bedfellows (2003)