magasinet-rus.dk

Forside Forskning & Undersøgelser Behandling Misbrugsbehandling følger ikke loven

Misbrugsbehandling følger ikke loven

Udskriv

Undersøgelse af den sociale stofmisbrugsbehandling afslører store huller i kommunernes håndtering af området – men giver også forslag til forbedringer.

Selv om de er registreret i behandling, kan de højest få kortvarig kontakt til en behandler hver fjortende dag, og selv om de har krav på at få udarbejdet en handleplan, er det langt fra sikkert, at de får den.

Sådan er virkeligheden for en betydelig del af de stofmisbrugere, som er i behandling, viser en ny undersøgelse . Og det er i strid med Serviceloven.

Får ikke nok hjælp
Undersøgelsen fra SFI - Det nationale Forskningscenter - peger på en række centrale problemer i den sociale stofmisbrugsbehandling - set fra misbrugernes, de pårørendes, behandlernes og embedsmændenes side.

Mange af misbrugerne oplever, at de ikke får den hjælp, de har behov for. For eksempel er der et udbredt ønske om at få psykologsamtaler, og mange mener ikke, at de får tilstrækkelig hjælp til problemer med deres børn. Desuden efterlyser flere hjælp til boligproblemer. Undersøgelsen viser også, at der ofte mangler handleplaner for misbrugerne.

 

Psykisk syge svigtes
Specielt de psykisk syge misbrugere med komplekse og massive problemer har sværest ved at få den nødvendige hjælp, viser undersøgelsen.

I følge interview-personerne er der mange barrierer, der skal overvindes, hvis de psykisk syge misbrugere skal have den behandling, de har brug for.

Der mangler specialiserede tilbud, der er lange ventetider i psykiatrien og en del misbrugere bliver afvist i det psykiatriske system - med henvisning til deres misbrug.

Rapporten peger på, at ansvaret for behandlingen af psykisk syge misbrugere ligger hos det psykiatriske system. Det har det gjort siden siden psykiatriaftalen fra 2003. Men der er altså betydelige vanskeligheder med at sikre de psykisk syge det relevante behandlingstilbud, viser undersøgelsen.

 

Mangel på tid og ressourcer
Der mangler også ressourcer til en ordentlig psykiatrisk udredning af brugerne, fastslår rapporten. Det betyder, at der ikke kan ske en afklaring af, om der er tale om egentlig psykisk sygdom eller om problemstillinger, der kan håndteres i fx misbrugsbehandlingen eller socialpsykiatrien.

Det kniber også med at gøre den den sociale behandling sammenhængende og helhedsorienteret, viser undersøgelsen og giver en række forklaringer fra behandlingsstederne på årsagen:

Omfattende dokumentationskrav, manglende tid til brugerkontakt, manglende økonomiske ressourcer, manglende koordination af indsatser og manglende eller dårligt samarbejde med psykiatrien.

 

Polarisering i behandlingen
Valget af behandlingsmål – stoffrihed eller skadesreduktion – resulterer i store forskelle på behandlingens indhold og varighed.

Maren Sørensen, som er én af forskerne bag undersøgelsen, forklarer:

 

- I den ene type behandling stiler man mod stoffrihed fx af en hashmisbruger. Alle sejl vil blive sat ind – også samtaler med en psykolog. I den anden behandlingstype handler det om at reducere skaden af misbruget. Det er typisk heroinmisbrugere på metadon.

Når en stofmisbruger først er havnet i en skadesreduktion-behandling, er det svært at skifte perspektiv. Så får man medicin – og så er det dét. Og her er antagelsen mange gange, at alle ikke kan blive stoffri, siger Maren Sørensen.

 

Forslag til forbedringer
Maren Sørensen anbefaler derfor en opblødning af det skel, som er opstået på grund af behandlinsgmålet. For metadon er ikke nødvendigvis en permanent tilstand, mener hun.

Rapporten indeholder en række andre forslag. Mere tid til behandlingen af den enkelte misbruger er helt centralt, mener de fleste af behandlerne og de kommunale embedsmænd, som har deltaget i undersøgelsen.

Desuden bør behandlingen evalueres mere, samarbejdet med andre instanser skal forbedres og de pårørende inddrages mere. Kun ca. 15 pct. blandt både behandlingsledere og kommunale myndighedspersoner peger på at give flere brugere tilbud om psykologsamtaler, selv om det ellers er et udbredt ønske blandt brugerne.

Uddannelse
Det faktum, at der ikke findes en egentlig uddannelse for personer, der arbejder med misbrugsbehandling, får forsker Lars Benjaminsen, der har ledet undersøgelsen, til at pege på et oplagt indsatsområde: uddannelse af personalet.

- Langt de fleste er pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker. Især efteruddannelse med fokus på psykiatriske eller psykologiske aspekter ved misbrug vil styrke behandlergruppen’, siger Lars Benjaminsen.

Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann glæder sig over den solide dokumentation, undersøgelsen giver, men reagerer prompte på lovovertrædelsen:

- Det er ikke i orden, når de svageste medborgere ikke får den støtte og hjælp, de har krav på ifølge loven. Jeg vil straks drøfte undersøgelsens resultater med KL, siger Karen Ellemann. Hun vil også sørge for, at alle brugere tilbydes at få udarbejdet en handleplan, samt diskutere bedre udredning og behovet for efteruddannelse af behandlere i kommunerne.

Kilde: Vejledning nr. 4 til Serviceloven

Social behandling for stofmisbrug efter § 101 hviler på en beslutning om et individuelt forløb, hvor stofmisbrugeren på baggrund af en faglig vurdering visiteres til et konkret behandlingstilbud. Det forudsættes, at stofmisbrugerens egne ønsker til behandlingsforløbet tillægges stor betydning, og at der udarbejdes en behandlingsplan over behandlingsforløbet.

Den kommunale handleplan og behandlingsindsatsen skal koordineres med henblik på at tilvejebringe en sammenhængende og helhedsorienteret indsats.

Fakta

Undersøgelsen ’Den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark’, er finansieret af Servicestyrelsen. Den omfatter omkring 2250 nuværende og tidligere misbrugere, 300 pårørende og en række behandlere, kommunale medarbejdere og visitatorer.Udover sammenfatningsrapporten på 400 sider, udgives der seks delrapporter på internettet.

Forfattere: Lars Benjaminsen, Ditte Andersen, Maren Sørensen.

Se rapporten og resume på SFI’s hjemmeside, www.sfi.dk

Kommentarer (0)Add Comment

Skriv kommentar
Mindre felt | Større felt

security code
Indtast de viste karakterer


busy
 

Senest kommenterede artikler