magasinet-rus.dk

Forside Forebyggelse National Sundhedsministeren: Beskyt børn mod passiv drikning

Sundhedsministeren: Beskyt børn mod passiv drikning

Udskriv

Det skal være slut med børn, som har ondt i maven og tristhed i øjnene på grund af forældrenes alkoholproblemer, siger sundhedsminister Jakob Axel Nielsen.

På fredagens konference 'Når far og mor drikker' opfordrede Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen til større opmærksomhed på begrebet 'passiv drikning' og fastslog, at det kan have alvorlige konsekvenser for børn, når der drikkes for meget alkohol i deres omgivelser. Han tog udgangspunkt i det faktum, at omkring 122.000 børn mellem 0 og 18 år vokser op i hjem, hvor alkoholproblemer sætter dagsordenen og ødelægger barndommen. Det vil han have mere fokus på

- Det skal være tydeligt at det at drikke alkohol kan have konsekvenser for andre, sagde Jakob Axel Nielsen og understregede, at det kan være lige så skadeligt at udsætte børn for passiv drikning som at pulse røg i hovedet på dem derhjemme.

Gode erfaringer
Ministerens tale afsluttede konferencen 'Når far og mor drikker - effektiv hjælp i kommunerne til alle i familien', som markerede afslutningen på satspuljeprojektet 'Børn i familier med alkoholproblemer'.
Med oplæg fra en bred kreds af projektledere og politikere fra de kommuner, som har deltaget i projektet, bød konferencen på en vifte af erfaringer og eksempler på 'best practice' til opsporing, organisering og kvalificering af indsatsen. Lige til at gå hjem og kopiere, som centerleder Else Smith fra Sundhedsstyrelsen slog fast.

Ligesom sundhedsministeren opfordrede hun også til, at kommunerne fremover gør brug af de metoder, projektet har udviklet - og hun lovede, at Sundhedsstyrelsen ikke slipper støtten til kommunerne i arbejdet med at sikre børn i familier med alkoholproblemer.

Paradigmeskifte

Sundhedsministeren gjorde opmærksom på, at der med det nyligt indgåede satspuljeforlig er afsat 27 millioner kroner, som kommuner kan søge til afprøvning og udvikling af behandlingsmetoder som kan hjælpe hele familien, når alkoholen truer familien. Puljen skal være med til at støtte det paradigmeskifte som 'Børn i familier med alkoholproblemer' indvarslede: at alkoholbehandlingen går fra individorienteret til familieorienteret indsats.

Sundhedsstyrelsens støtte til kommunerne i projektperioden har blandt andet bestået af økonomisk støtte til børne-familiesagkyndige konsulenter, kurser og en lang række publikationer, som kan ses på hjemmesiden www.naarmorogfardrikker.dk

 

Kommentarer (0)Add Comment

Skriv kommentar
Mindre felt | Større felt

security code
Indtast de viste karakterer


busy
 

Senest kommenterede artikler