magasinet-rus.dk

Forside Forebyggelse National Den ulige kamp for sunde valg

Den ulige kamp for sunde valg

Udskriv

Det kræver næsten overmenneskelig selvkontrol at leve sundt, når vi hele tiden bombarderes med usunde tilbud, siger forskningschef Anders Hede.

Forskningschef Anders Hede, TrygfondenNår du fremover går ind til kassen for at betale for den benzin, du lige har hældt på bilen, og kort efter kommer ud  med 2 stegte pølser, 3 mars-bar for 2’s pris, en video og en six-pack, behøver du ikke mere at få dårlig samvittighed.  Duften i lokalet, opstillingen af varerne, hyggen ved en god film, øl og guf,  vandt – også dennegang  –   over dit ønske om at leve sundt. Og det er der ifølge forskningschef Anders Hede  en helt naturlig forklaring på det:
- Vi får jo hele tiden blæst tilbud i hovedet, som vi skal sige nej til, hvis vi vil leve sundt.  Men selvkontrol er en begrænset ressource hos mennesket. Til sidst udtrættes selvkontrollen simpelt hen, og så træffer vi det usunde valg.

Alkohol kan true trygheden
Anders Hede er forskningschef hos TrygFonden. Fonden har gennem de senere år markeret sig kraftigt på forebyggelsesområdet i forhold til KRAM-faktorerne - og med betydelig vægt på A’et.

Det er baggrunden for, at RUS besøgte TrygFondens hovedsæde i Lyngby for at tale med forskningschefen om  fondens engagement på alkoholområdet.  For hvorfor interesserer en almennyttig fond sig  for så tabubelagt et område?

- Helt overordnet arbejder TrygFonden på at mindske danskernes utryghed og øge deres tryghed. Og uanset hvordan man vender og drejer det, er alkohol et aspekt i det, svarer Anders Hede.

Han opremser desuden fondens tre kerneområder, og alkoholens placering i dem:  På sikkerhedsområdet er alkohol og bilkørsel en dødelig cocktail og en gennemgang af dødsårsagsregistret vist en klar sammenhæng mellem alkohol og drukneulykker.  På sundhedsområdet viser forskningen, at alkohol kan have betydning for udviklingen af 60 sygdomme, ofte med dødelig udgang – og på trivselsområdet   er alkohol ofte involveret i voldsepisoder, ikke mindst partnervold.
-  Vi kan altså se alkohol som et tema i alle de kerneområder, vi beskæftiger os med. Og derfor har vi ønsket at grave dybere ned  i emnet,  forklarer Anders Hede.

Det ufrie valg

Om TrygFonden
Uddrag fra fondens hjemmeside:
"TrygFonden arbejder for at skabe mere tryghed i Danmark. Vi bestræber os på at blive den mest professionelle og respekterede initiativtager til tryghedsskabende aktiviteter her i landet - det sted, hvor familier, virksomheder og offentlige instanser naturligt henvender sig for at få viden om og støtte til at øge trygheden i samfundet.
Det gør vi
Alle vores aktiviteter er almennyttige og dækker kerneområderne sikkerhed, sundhed og trivsel. I 2009 anvendte TrygFonden 400 millioner kroner til tryghedsskabende aktiviteter. I 2010 øges beløbet til 450 millioner kroner."

Anders Hede vil gerne problematisere den officielle danske forebyggelsespolitik. Den betragter i høj grad sundhed og sygdom som et udtryk for et personligt valg. Sygdom anses som et resultat af livsstil – og vi vælger selv vores livsstil. Derfor har kampagner, som skal få os til at vælge en sundere livsstil også fået en central plads i forebyggelsen.

-Det bygger alene på, at folk kan styre deres eget liv, men det er jo blot en påstand. Hvis vi rent fagligt måler efter, passer det  ikke, siger han,
Det er oplagt, at egentlig afhængighed, hvor nogle stoffer  i hjernen styrer individet,  udelukker det frie valg, forklarer han – og ulighed, borgerne i mellem, har også indflydelse på, hvordan man lever sit liv.

Men der er i det hele taget meget lidt af vores adfærd, som er styret af egentlige bevidste valg:

- Det moderne samfund byder på så mange muligheder for at stifte bekendtskab med afhængighedsskabende stoffer. Vi er ikke biologisk forberedt på at vi kan masseproducere rusmidler. Desuden er vi kulturelle flokdyr.  Hvis der drikkes meget i vores omgangskreds, vil vi som regel tilpasse os adfærden. Den ekstremt høje tilgængelighed, den lave pris og alle de sociale sammenhænge som alkohol indgår i får også betydning for vore valg.

- Det er naivt at tro, at vi selv vælger helt frit i de her sammenhænge.    Og når vi ved, at selvkontrol er en begrænset ressource,  så er det da interessant at diskutere, om det er det rimeligt, at vi hver især skal belastes på den måde. At vi skal bruge så megen energi på at træffe de sunde valg?

Civilisationssygdomme
Hvis man accepterer argumentet om, at der er genetiske og kulturelle grænser for det frie valg, vil man endelig kunne sætte sig ned og tale om forebyggelse og restriktioner på KRAM-området uden tågede diskussioner om big-mother samfundet, mener Anders Hede. 
- Forebyggelse skal være baseret på en realistisk og fagligt begrundet forståelse for vores faktiske valgfrihed frem for klassiske politiske doktriner, siger han.
Han gør i samme åndedrag  op med begrebet ’livsstilssygdomme’.
- Det er misvisende. Det er langt mere konstruktivt at betragte problemerne som civilisationssygdomme. De er jo skabt af den moderne civilisations udbredte og lettilgængelige fristelser fra blandt andet alkohol.

"Når vi ved, at selvkontrol er en begrænset ressource,  så er det da interessant at diskutere, om det er rimeligt, at vi hver især skal belastes på den måde. At vi skal bruge så megen energi på at træffe de sunde valg".
Anders Hede, forskningschef

Fremtiden
Forebyggelse bør være baseret på en realistisk og rimeligt fagligt begrundet forståelse af vores faktiske valgfrihed frem for klassiske politiske doktriner. På alkoholområdet betyder det blandt andet  højere priser, begrænset tilgængelighed, bedre behandling og en bred indsats overfor unge, forklarer Anders Hede, som tidligere har slået til lyd for, at de sunde valg skal være lette, sjove og sexede valg.
Han er sikker på, at danskerne vil tage vel i mod en forebyggelsespolitik, som ikke  kun satser på viljestyrke.

- Kunsten i fremtidens forebyggelsespolitik  bliver at udvikle ideer, der uden at begrænse vores frihed  gør det lettere for hver enkelt af os at træffe flere af de beslutninger, som vi ikke efterfølgende fortryder.

Som når man kommer hjem fra benzintanken med 2 stegte pølser, 3 mars-bar, en video og en six-pack – og har glemt at få fyldt benzin på.

Aktiviteter, som TrygFonden har ydet støtte til:

’Fremtidens alkoholpolitik’, rapport i samarbejde med Mandag Morgen.
Den første samlede undersøgelse af danskernes opfattelse af alkoholproblemer og holdninger til alkoholpolitik.
Med udgangspunkt i en omfattende kvalitativ og kvantitativ undersøgelse giver rapporten et bud på danskernes udlægning af såvel de positive som negative sider af alkoholkulturen, og stiller skarpt på mulighederne for en fremtidig  alkoholpolitik. Hvor er der politisk opbakning til at fat på store og alvorlige problemer på alkoholområdet?
Rapporten, der blev offentliggjort i juni 2009, afslører, at danskernes opfattelse af alkohol er fyldt med modsætninger. På den ene side er alkohol et hyggemiddel for voksne, men det er også en kilde til konflikter og frustrationer i familier og mellem venner. Rapporten afslører, at mange danskere har en mildt sagt begrænset viden om de sundhedsmæssige konsekvenser af alkoholforbrug. Samtidig er flertallet fortalere for tiltag, der mindsker forbruget af alkohol.
Rapporten kan ses på RUS hjemmeside www.magasinet-rus. Søg på titlen.

TrygFondens forebyggelsescenter.
Centret, som åbnede i 2009, skal gennemføre forsøg med nye, innovative sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser samt gennemføre implementerings- og evalueringsforskning.Bevillingen på 100 millioner kroner over fem år er den hidtil største donation på forebyggelsesområdet. Centeret har tre projekter under temaet Alkohol. De tre projekter retter sig alle mod forebyggelse af alkoholstorforbrug men retter sig mod forskellige grupper af borgere, foregår i forskellige arenaer og gør brug af forskellige forebyggelsesstrategier og indsatstyper.
Læs mere om centret i RUS, hvor vi i nr. 2, 2009 bragte et interview med leder Tine Curtis.

En række andre projekter har modtaget støtte fra fonden, bl.a. Margaretha Järvinens nye forskning i den folkelige definition af, hvornår alkoholforbruget opleves som et problem af omgivelserne. Resultatet er endnu ikke offentliggjort. Det samme gælder for et forskningsprojekt om alkohol og allergi.

Kommentarer (0)Add Comment

Skriv kommentar
Mindre felt | Større felt

security code
Indtast de viste karakterer


busy
 

Senest kommenterede artikler