magasinet-rus.dk

Forside Synspunkt Forebyggelse Markedsføring og folkesundhed

Markedsføring og folkesundhed

Udskriv

Den våde danske alkoholkultur koster leveår og livskvalitet. Men der er masser af effektiv forebyggelse

Johan Damgaard jensenDet er hverken uforståeligt eller uforklarligt, at vi danskere hører til blandt de mest alkoholdrikkende i Europa og at vores unge sætter europæisk rekord. Det må siges at være et forudsigeligt udtryk i et samfund, hvor normen er at lade alkohol indgå i stort set alle sammenhænge, og hvor markedsføringen har fuld turbo på at overbevise os om, at vi endelig skal blive ved med at feste igennem.

Det er derimod uforståeligt, at vore politikere gør så lidt for at dæmme op for en norm og en kultur, som både skader sundheden og  livskvaliteten hos borgerne og deres børn.
Hvis det handler om uvidenhed blandt sundhedspolitikerne er den gode nyhed, at der på alkoholområdet er evidens for flere indsatser, som kan reducere skadesvirkningerne på en omkostningseffektiv måde.

Det viser en undersøgelse, offentliggjort i det anerkendte britiske lægetidsskrift The Lancet. Den bygger på systematiske reviews og meta-analyser fra en lang række videnskabelige artikeldatabaser – og den opstiller tre  hovedindsatser

  • gør alkohol dyrere
  • gør alkohol mindre tilgængeligt
  • forbyd markedsføring af alkohol

Skolebaseret undervisning og oplysningskampagner giver kun en mindre effekt, viser undersøgelsen. Her er der snarere tale om en indirekte virkning, når man således får sat spørgsmålet om alkohol på den offentlige dagsorden.

Erhvervspolitiske interesser
I 2005 skrev den danske lægeforening: ’Læger støtter alle initiativer, der nedbringer alkoholforbruget i Danmark, blandt andet forbud mod alkoholreklamer’.
Forebyggelseskommissionen skrev i sin rapport i 2009: ’En række studier peger på en sammenhæng imellem eksponeringen for alkoholreklamer i forskellige medier og et øget alkoholforbrug. Et alkoholreklameforbud sender på samme måde som en højere aldersgrænse et klart signal og kan dermed bidrage til ændring af normerne omkring alkohol’.
Der er altså både argumenter og virkningsfulde  omkostningseffektive indsatser at tage fat i for vore politikere.

Når det alligevel kniber med politisk handling skyldes det måske, at vore sundhedsministre har det med at agere som erhvervsministre, når det kommer til restriktioner på alkoholmarkedsføring. Senest har den nuværende sundhedsminister Bertel Haarder kommenteret  en regulering af markedsføringen således:

-    Jeg tror ikke, vi skal gå ind og begrænse bryggeriernes kamp om markedet. Danske producenter skal have samme vilkår som andre’ (RUS 3/2010).

Det er trist for folkesundheden at hensynet til Carlsberg vægter tungere end sundhedspolitiske ønsker  om effektivt at gøre noget ved vores våde kultur.

Lad dette derfor være en opfordring til vore sundhedspolitikere om at  holde fast i den sundhedsfaglige vinkel, når forebyggelsen af skader, forårsaget af alkohol, skal planlægges.
Det koster ingenting, kun politisk vilje.

 

Artiklen’ Effectiveness and cost-effectiveness of policies and programmes to reduce harm caused by alcohol’ er trykt i Lancet, 2009; 373. Det er den anden i serien Alcohol and Global Health. Se artiklen på RUS’ hjemmeside, www.magasinet-rus.dk
http://www.who.int/choice/publications/p_2009_CE_Alcohol_Lancet.pdf