magasinet-rus.dk

Forside Synspunkt Forebyggelse Alkohol er anderledes

Alkohol er anderledes

Udskriv
Hvis man ønsker at reducere danskernes alkoholforbrug, skal strategien være mangesidig
Alkohol er indbegrebet af hygge, fest og farver. Alkohol har på mange måder en særstatus i forhold til de andre KRAM-faktorer, kost, rygning og motion.

For det første er det nok der, hvor der er størst forvirring omkring anbefalingerne, fordi dele af forskningsverdenen faktisk anbefaler et vist forbrug. For både kost, rygning og motion er anbefalingen mere simpel: Du kan ikke spise for sundt, du kan ikke ryge for lidt, og du kan ikke motionere for meget.

For det andet er det den eneste risikofaktor, der vender den tunge ende opad. Når det gælder usund kost, rygning og inaktivitet, ser vi i stigende grad en polarisering, hvor de bedst uddannede ændrer livsstil og lever sundere, mens de lavest uddannede lades tilbage. Men for alkohol er målgruppen en helt anden, og de velbjærgede er på ingen måde rollemodeller – tværtimod.

De sociale mekanismer
Fælles for KRAM-faktorerne er, at de alle er tæt forbundne med sociale mekanismer. De har på hver deres måde stor symbolsk og kulturel betydning og er en så integreret del af vores liv, at vi slet ikke tænker over det. Forebyggelse vil kun virke, hvis man tager udgangspunkt i dette.
Hvis man ønsker at reducere danskernes alkoholforbrug, skal strategien være mangesidig. De udsatte børn,  der beskrives i artiklen om Joachim Knops forskning, skal opspores tidligt og hjælpes intensivt. Risikoen for at de udvikler alkoholisme er så høj, at der ikke kan argumenteres for at undlade at gøre noget.

'Hvis man ønsker at reducere danskernes alkoholforbrug, skal strategien være mangesidig' - Mette Wier
De mange hundredetusinder almindelige veletablerede danskere, der drikker over genstandsgrænserne, har anderledes ressourcer at trække på. De skal motiveres og informeres, fuldstændig som man har gjort med rygning. Og de skal slappe noget mindre af i forhold til deres børn. Helt grundlæggende handler det om, at mange danskere simpelthen ikke anerkender den sundhedsrisiko, der er forbundet med alkohol, og at genstandsgrænserne er berettigede – både i forhold til dem selv og deres teenagebørn.

Virkemidlerne
Mange mener, at det er umuligt at reducere danskernes storforbrug af alkohol. Men kigger vi på rygning, er udviklingen gået langt, langt hurtigere end nogen i deres vildeste fantasi havde forestillet sig. Og kigger vi på udviklingen i Frankrig, viser den tydeligt, at det er muligt, hvis man vil. Med systematisk brug af aldersgrænser, information, reklameforbud mv. er det lykkedes at få de vinelskende franskmænd til at halvere deres alkoholforbrug.
Netop denne buket af virkemidler har vist sig succesfuld i mange lande. Der skal skrues på alle knapper, nemlig prisknappen (afgifter), tilgængelighedsknappen (det usunde skal gøres sværere tilgængeligt og mindre synligt), informationsknappen og endelig tilbudsknappen, dvs. målrettede, støttende indsatser tilpasset særlige behov. Og der skal skrues op, så det virker.
Danmark har gennem sit kommende EU-formandsskab en historisk chance for at sætte en dagsorden og introducere fælles tværnationale indsatser. Særligt på afgiftsområdet er der behov for fælles initiativer, så vi kommer ud over barrieren med grænsehandel. Men også med hensyn til tilgængelighed er der store perspektiver i international regulering.

Magasinets ’Synspunkt’ skrives på skift af behandlere, politikere og meningsdannere, som i deres hverdag er beskæftiget med rusmiddelproblemer.
Mette Wier er direktør for Anvendt Kommunal Forskning (AKF) og formand for Forebyggelseskommissionen. Kommissionen, som blev nedsat af regeringen, fremkom i april 2009 med en række anbefalinger til en styrket forebyggende indsats i rapporten ’Vi kan leve længere og sundere’. Se www.forebyggelseskommissionen.dk
Dette Synspunkt stammer fra RUS 3, 2011 - som udkom i september 2011