magasinet-rus.dk

Forside Rusmiddelkultur Generelt Kommuner bakser med storforbruget

Kommuner bakser med storforbruget

Udskriv

Alkoholvanerne blandt helt almindelige borgere er en lokal udfordring, men kommunerne kan ikke ændre adfærden alene.

Roskilde kommune valgte at bringe et positivt budskab til borgerne, da man i foråret udsendte en pressemeddelelse om de lokale resultater af Sundhedsprofil 2010: flere roskildensere har lagt smøgerne på hylden, de spiser sundere og bevæger sig mere. Derimod stod der intet om, at undersøgelsen viste, at kommunens borgere på alkoholområdet ligger over gennemsnittet af landets kommuner og næsten på højde med borgerne i det nordsjællandske ’whisky-bælte’.

Ifølge borgmester i Roskilde kommune Joy Mogensen var det en prioritering.

- Vi kan ikke få det hele med, og vi ville gerne kvittere over for borgerne, at der generelt er stort fokus på sund livsstil i Roskilde. Vi har set forbedringer på en lang række sundhedsparametre, og det valgte vi at sætte fokus på, forklarer hun.  

Behov for en national plan
Roskilde kommunen har for nylig forsøgt at styrke alkoholbehandlingen ved at samle den i et misbrugscenter, men storforbruget blandt de almindelige midaldrende danskere, tror borgmesteren ikke, at kommunen kan rykke alene.
- Hvor starter man med at ændre en kultur? Vi har ikke en forkromet plan. Som Kommune skal vi blive ved med at få borgerne i tale om at ændre adfærden, men en mærkbar ændring af det danske storforbrug vil kræve en indsats på nationalt plan, siger hun.

Også Dragør kommune bakser med at deres borgere er placeret højt blandt danskere med et højt alkoholforbrug. Om borgerne kender statistikken er dog uvist, da kommunens formidling omkring alkohol i Sundhedsprofil 2010 foregik på et borgermøde, hvor meget få mødte op. Det er i det hele taget svært at nå de almindelige, velfungerende middelklassedanskere, som drikker over genstandsgrænsen.
- Vi er en lille kommune og har ikke uddannelsesinstitutioner til voksne. Vores institutioner går til og med folkeskolen, så der lægger vi fokus for forebyggelsen, blandt andet via ung til ung information, siger formand for social-, børne- og kulturudvalget i Dragør Kommune Annette Rahbek.
Hun ser som Roskildes borgmester ikke de store muligheder for, at kommunen kan rykke ved de voksne danskeres alkoholforbrug uden en større indsats på nationalt plan.

Borgermøder virker ikke

Også i andre kommuner, der har valgt at informere om profilerne via borgermøder, har interessen været meget lille.
Det var blandt andet tilfældet  i Rudersdal, hvor Birgitte Schjerning Povlsen er formand for sundhedsudvalget. Her sendte kommunen flere pressemeddelelser ud, men uden nævneværdig succes
- Vi kaster ikke håndklædet i ringen, fordi der ikke møder nogen op. Så må vi gøre det på en anden måde, siger hun. Hvordan,  har hun dog ikke noget bud på endnu.
- Vi ved ikke, hvad der skal til for at få borgere med et risikabelt alkoholforbrug til at ændre vaner. Vi arbejder med det, og når vi ved mere, vil vi målrette indsatsen og ressourcerne derefter, siger Birgitte Schjerning Povlsen.
Hun tror, det bliver et langt sejt træk at ændre den danske alkoholkultur.
- Kosten, synes alle, er et vigtigt emne. Den samme motivation er der ikke for at ændre alkoholvanerne. Vi skal nok bruge den samme strategi på alkoholområdet, som vi gjorde over for rygning: at blive ved med at fortælle, hvad det betyder for helbredet og arbejdsindsatsen, familien og børnene, siger Birgitte Schjerning Povlsen.
Siden den forrige sundhedsprofil kom i 2005, har Rudersdal Kommune ansat en alkoholkonsulent, der arbejder med forebyggelse på tværs af aldersgrupperne. Denne gang udløser profilen formentlig strammere regler for udskænkning.
- Vi har en række institutioner og idrætsområder, hvor vi med rette kan diskutere, om der skal være udskænkning. Vi vil også diskutere, hvordan politikken skal være på skolerne og i daginstitutionerne, når forældrene er til fest der. Vi vil komme hele vejen rundt, siger Birgitte Schjerning Povlsen.

Den indirekte vej
I Roskilde tror man, at borgernes interesse for de skadelige virkninger af alkohol kan vækkes, efterhånden som interessen for krop og sundhed tager til. Kommunen har formuleret en handleplan som følge af Sundhedsprofil 2010, men handleplanen er uden tiltag på alkoholområdet.
- Vi havde alkohol på programmet, sidst der kom en sundhedsprofil. Denne gang har vi valgt at lægge vægten på glæden ved fysisk aktivitet. På den måde, kan vi få en indirekte effekt. Vi får ikke fat i folk ved at tvinge dem til at tale alkoholvaner med os. Men hvis vi kan gøre borgerne interesseret i at passe bedre på kroppen, så får vi også mulighed for at tale alkoholvaner på en måde, hvor vi er i øjenhøjde, siger borgmester Joy Mogensen.
- Vi må bruge de indgangsvinkler, der kan lade sig gøre. Vi er nødt til at få folk i tale, før vi kan komme til at tale alkohol med dem, siger Joy Mogensen.

Kommunen som normsætter

I Hørsholm Kommune afslørede Sundhedsprofilen, at antallet af borgere, der drikker mere end sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse var 10 pct. højere end landsgennemsnittet.
- Sundhedsprofilener en guldgrube af oplysninger. Den har gennemslagskraft, både fordi den giver
tal på kommunens egne borgere, og fordi den kan skabe en fælles referenceramme i kommunen og
gøre det lettere at prioritere indsatsen på sundhedsområdet – både på kort og lang sigt,  har formanden for sundhedsudvalget Lars Iversen udtalt til bladet Dialog.
Kommunen er nu i gang med at formulere en række konkrete forslag, der skal styrke forebyggelsen.

Lars Iversen tror på, at kommunerne kan være med til at skubbe til alkoholkulturen.
- Vi kan ikke løse problemerne alene, men vi kan prøve at påvirke de unge, og vi kan ændre den måde, vi omgås alkohol i institutioner og idrætslivet. Kommunen kan være med til at sætte normerne for, hvordan vi omgås alkohol lokalt, siger Lars Iversen.  

Fakta:

Kommune Overskrider lavrisiko (pct) Jævnlig binge drinking (pct) Tegn på problematisk forbrug (pct) Overskrider højrisiko (pct)
Alle kommuner 24,3 28,7 15,2 10,6
Dragør 30,7 25,6 19 15
Hørsholm 35,4 27,4 20,6 13,5
Roskilde 26,4 25,9 17,8 11,2
Rudersdal 32,6 26,7 19,4 12,8

Kilde: Sundhedsprofilen 2010

Kommentarer (0)Add Comment

Skriv kommentar
Mindre felt | Større felt

security code
Indtast de viste karakterer


busy
 

Senest kommenterede artikler