magasinet-rus.dk

Forside Alkoholkultur Børn og Unge Kulturnatten på flaske

Kulturnatten på flaske

Udskriv

En teenager-far oplevede den københavnske kulturnat tage en voldsom drejning. Uddrag af kronik om kultur og børnelokker-alkohol.

Min mobil ringer, mens jeg er på vej mod Københavns centrum for at møde min datter og hendes veninde, som har fået lov til at tyvstarte vores fælles kulturnat-oplevelse.

- Far, skynd dig at komme, den er helt gal. Det er alvorligt!

Alvoren lå semi-bevidstløs ved Storkespring¬vandet i form af en 15-årig skolekammerat, der under dække af at sove hos en kammerat havde drukket det meste af en flaske vodka og lige så meget børnelokker-alkohol kendt som Gajol. Efterfølgende havde han mistet sit overtøj, sin mobiltelefon og sin bevidsthed. Liggende i sit eget tis og flankeret af hans to berusede og grædende venner, forsøgte to forbipasserende unge kvinder at tage hånd om dem.
På dette tidspunkt kom min datter og hendes veninde tilfældigt forbi, genkendte skolekammeraterne, ringede til mig, og gav mig dermed det første i en række triste indtryk fra Kulturnatten. De indtryk vil jeg gerne dele.
Dele med alle de parter, der har et medansvar: Forældre, De forenede Bryggerier, Toms Gruppen, dig og mig og Mærsk Mc-kinney Møller.
Men allerførst et øjebliksbillede af Kulturnatten.

De flydende slikposer
Strøget fredag klokken 22.40: Mens børnefamilier, pensionister og den slags kvinder, man møder på biblioteker, FOF kurser og museer, bevæger sig væk fra centrum, bevæger en helt anden del af Danmark sig mod byens centrale pladser.
Arbejdskolleger, der har været ude at spise, fodboldkammerater, studerende, gymnasieelever, andengenerationsdanskere, unge og børn. Ja, børn. 11, 12 og 13-årige børn.

"Vi er dumpet som kulturel nation, når vi, blot fordi lyset er slukket, tillader at vores børn og unge vokser op, med alkohol som en naturlig del af deres udvikling.
Der er noget galt, når fornuftige børn fra fornuftige hjem tror, at det er en naturlig del af udviklingsprocessen at hælde opløsningsmidler i sig selv" - Thomas Uhrskov.

Nogle holder hinanden i hånden, men endnu flere har et solidt greb om De forenede Bryggerier og Toms Gruppens flydende slikposer: Barcardi Bree¬zer, Somersby, Carlsberg, Ga-Jol, Tyrkisk Peber.
Hvor man tidligere hørte forældre kalde på deres børn, eller venner på venner, er det nu fuck og fuldemandsbrøl, der runger mellem husene.

Drikkepresset
I løbet af de to timer, vi venter på hjælp fra politiet for at få transporteret den bevidstløse dreng ud af området, udvikler stemningen sig fra hård til ubehagelig. Flasker tabes med vilje, skubbene bliver hårdere, tonen mere rå og ordene fra de forbipasserende mere uartikulerede. Der er jævnligt optræk til slagsmål.
Man kan naturligvis hævde, at jeg er gammel. At jeg er vokset fra bylivet og ud af realiteterne efter mange års eksil i forstædernes kedelige pænhed, hvilket helt sikkert er rigtigt. Men når jeg alligevel føler trang til at råbe op, skyldes det en bemærkning fra min datter.
På vej hjem i bilen, med den bevidstløse skolekammerat i tankerne, siger hun:
- Man mister helt lysten til at drikke, men jeg skal jo prøve det på et eller andet tidspunkt.
- Hvorfor skal du dog det, spørger jeg. Og hun svarer, som teenagere nu svarer:
- Fa-ar!
Hallo! Der er noget galt her!

Det delte ansvar
Der er noget galt, når fornuftige børn fra fornuftige hjem tror, at det er en naturlig del af udviklingsprocessen at hælde opløsningsmidler i sig selv. Der er noget galt, når vi som samfund vælger at kigge ned i jorden, for ikke at se de 12-årige piger, der i stiletter, sommertøj og tyk mascara vakler sanseløst forbi Royal Copenhagen og Illums Bolighus med en alkohol-sodavand i den ene hånd og en cigaret i den anden.

Vi er dumpet som kulturel nation, når vi, blot fordi lyset er slukket, tillader at vores børn og unge vokser op, med alkohol som en naturlig del af deres udvikling.
Naturligvis er det først og fremmest forældrenes ansvar. Og forældre, der siger »jeg vil ikke forbyde mine børn at drikke, for så gør de det bare i det skjulte, og jeg ønsker et tillidsfuldt forhold til mine børn«, har misforstået forældrerollen.

"Det interessante er det faktum, at Dansk Supermarked A/S, som ejes af Mærsk Mc-Kinney Møller vælger at have alkohol-produkter på hylderne, der er designet til mennesker, hvis smagsløg pirres af Ga-Jol, sodavands-is, lakrids og æblemost. Det kræver ikke mere end sund fornuft at vide, at målgruppen er børn og unge." Thomas Uhrskov.

Kære venner: I har ikke født kammerater, men børn, som I har en pligt til at passe på. Al sagkundskab, al forskning, fastslår, at jo mere forældrene accepterer drikkeri, jo mere drikker børnene og jo tidligere begynder de.
Men tillad mig at dele ud af ansvaret. For som forældre er vi oppe mod stærke kræfter, der trækker i den forkerte retning. Kulturelle kræfter. De tre drenge købte vodka, Ga-jol og Somersby i Netto-butikken ved Rundetårn.
Lad det passere, at de er mindreårige, og at det faktisk er ulovligt at sælge til dem. Det interessante er ikke, at butiksbestyreren ser en økonomisk fordel i at sælge sprut til børn. Det interessante er det faktum, at Dansk Supermarked A/S, som ejes af Mærsk Mc-Kinney Møller vælger at have alkohol-produkter på hylderne, der er designet til mennesker, hvis smagsløg pirres af Ga-Jol, sodavands-is, lakrids og æblemost. Det kræver ikke mere end sund fornuft at vide, at målgruppen er børn og unge. Og er man i tvivl, kan man kaste et blik på de medfølgende reklamekampagner.
Men er det rimeligt at give bryggerierne og Mærsk Mc-Kinney Møller skylden for unges druk? Ja, til dels. Danmarks rigeste mand sælger eksempelvis ikke sex-legetøj i sine butikker.
Hvorfor ikke? Givetvis fordi et stykke sexlegetøj i salaten ville virke stødende. Der findes tydeligvis en grænse for, hvordan butikskæden vil tjene sine penge. Bør det så ikke også støde os, at man vælger at sælge alkohol forklædt som slik? Er der ikke også her tale om en grænse, man ikke bør overskride?
Mærsk Mc-Kinney Møller, jeg tænker således: ’Hvis De som Danmarks rigeste og mest indflydelsesrige mand har tid og lyst til at beskæftige Dem med farven på de skruer, der holder toiletrullerne fast i operaens toiletter, ville De så ikke også kunne afse tid til noget mere kulturelt væsentligt? Nemlig at overveje vareudbuddet i Deres butikker? Kunne De tænke Dem at give et kulturelt løft til de danskere, som ikke kommer i operaen? Og De må ikke være i tvivl om, at De har muligheden for at påvirke!’

Brug jeres kulturelle indflydelse! Hold op med at producere og sælge alkohol forklædt som slik. Det vil sende et signal til børn, til unge og ikke mindst til os forældre. Vi har brug for jeres hjælp. Vi har brug for et signal. Et signal, der slår fast, at kultur ikke skal bestå i at drikke livet ud af kroppen.
Som min datter sagde i telefonen:
- Far, det her er alvorligt!


RUS har forgæves bedt om en kommentar fra Mærsk McKinney Møller, som ikke ønsker at udtale sig.
Hele kronikken blev bragt i Berlingske Tidende og kan læses her.

 

Relaterede artikler