magasinet-rus.dk

Forside Forebyggelse National Drukkultur i opbrud

Drukkultur i opbrud

Udskriv

Nye ungdomskulturer spirer frem, hvor det ikke er smart at være fuld. Fantastisk chance for klubberne, siger ungdomsforsker.

Selv om danske unge stadig hører til de mest drikkende i Europa, er forbruget blandt drenge og piger i femtenårsalderen faldet de sidste ti år. Samtidig er der opstået flere subkulturer af unge, som tager afstand fra drukkulturen, og det giver landets ungdomsklubber en fantastisk chance for at skubbe i retning af en mere alsidig ungdomskultur, siger sociolog og lektor ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet Jakob Demant.

- Problemet med den danske alkoholkultur er, at den ensretter de unge og gør det rigtig svært at være anderledes. Vi har en alkoholkultur, hvor det har været nødvendigt at drikke for at blive accepteret som en rigtig ung dreng eller pige. Det er et problem i et socialt perspektiv, siger Jakob Demant.

Straight edge, hardstyle og hipsters er tre eksempler på markante ungdomskulturer, der blandt andet definerer sig ved at tage afstand fra den danske mainstream-ungdoms alkoholkultur. Kulturerne dyrkes kun af små grupper af unge rundt omkring i landet, men ifølge Jakob Demant er forholdene netop nu optimale for at hjælpe de alternative ungdomskulturer på vej og få brækjernet ind i en ellers massiv drukkultur.

- Der er en rigtig god chance for at subkulturerne kan komme til at smitte af på mainstreamkulturen. Straight edgekulturen har eksisteret i mange år, men ikke tidligere haft nogen stor betydning for mainstreamkulturen. Men i en situation som den vi er i nu, hvor alkoholkulturen er til debat og der er forandringer i forbruget, kan de små kulturer være med til at sætte skub i forandringerne, siger Jakob Demant.

Større bevidsthed om alkohol

- Problemet med den danske alkoholkultur er, at den ensretter de unge og gør det rigtig svært at være anderledes. Vi har en alkoholkultur, hvor det har været nødvendigt at drikke for at blive accepteret som en rigtig ung dreng eller pige. Det er et problem i et socialt perspektiv. Jakob Demant, sociolog og forsker.

Forandringerne i de unges alkoholvaner viste sig tydeligt i skolebørnsundersøgelsen fra 2010. Blandt drenge i femtenårsalderen er antallet, der drikker en gang om ugen, faldet fra 46 pct. til 28 pct. siden 1998, og blandt pigerne fra 38 pct. til 19 pct. Ligeledes har debutalderen ændret sig, så de unge i dag starter lidt senere med at drikke alkohol.

- Danske forældre har stadig meget svært ved at sætte grænser for deres børn, men der er ingen tvivl om, at der er kommet meget større bevidsthed om alkohol både blandt børn og voksne, og det er formentlig noget af det, der begynder at skabe et modtryk mod en stadig forøgelse af drukkulturen, siger Jakob Demant.

Tendensen bekræftes i en helt ny undersøgelse, som Jakob Demant har foretaget blandt 9. klasseelever fra Holbæk, Kalundborg og Sorø.

- Da vi undersøgte de unges holdninger og alkohollivsstil i 2004, satte dem, der havde drukket sig fulde og festede en gang i mellem alkohol-dagsordenen. De, der ikke drak alkohol og ikke deltog i festerne, blev ekskluderet af fællesskabet. Dette har forandret sig markant i 2011, fortæller Jakob Demant.

Den nye undersøgelse påpeger, at de unge ikke blot drikker mindre, de ser også anderledes på de kammerater, der drikker sig fulde:

- Vi kan se af undersøgelsen, at der er langt færre i ”mainstream-gruppen”, der har fuldskabserfaringer – og fuldskabs- og opkasthistorier er ikke længere prestigegivende. Det betyder, at flertallet ikke arbejder på at leve op til den livsstil, som de alkoholvante og fest-orienterede unge lægger for dagen. Dermed er der heller ikke samme drikkepres på de unge, som der var tidligere, forklarer Jakob Demant.

- Det er stærke unge med en tydelig identitet, som andre lægger mærke til. Det giver klubberne medvind til at udfordre den ensporede forestilling om, hvad ungdomskultur går ud på.
Jakob Demant

Ifølge Jakob Demant er der flere årsager til forandringen i de unges alkoholforbrug. Blandt andet, et godt forebyggende arbejde i kommunerne, men også at medierne siden slutningen af halvfemserne har sat vedvarende fokus på de unges druk, og at der er indført aldersgrænser for køb af alkohol.

En chance for klubberne

Ungdomsklubberne har i mange år haft svært ved at få de unge til at komme til festerne, fordi de var alkoholfri. Men i en tid hvor der er opbrud i alkoholkulturen, og forskellige smågrupper begynder at opføre sig anderledes end flokken, har klubberne en chance for at være med til at definere, hvad en fest skal gå ud på, vurderer Jakob Demant.

- Det har været et ret stort problem, at klubberne ikke kunne få fat i dem, de allerhelst ville have til at komme, hvis ikke de fik lov til at drikke, men nu har vi nogle ’first movers’ i forhold til alkohol, som gør det til en del af deres stil, at være anderledes end de almindelige unge. Det er stærke unge med en tydelig identitet, som andre lægger mærke til. Det giver klubberne medvind til at udfordre den ensporede forestilling om, hvad ungdomskultur går ud på, siger Jakob Demant.

Der er alternativer
Når unge i subkulturerne lægger afstand til alkohol, skyldes det ifølge Jakob Demant, at det er den mest oplagte mulighed for at skille sig ud fra mængden.
- Alkoholkulturen er noget af det mest udbredte i mainstream-ungdomskulturen. Det er noget af det, som flest gør, og noget af det der gør, at man er mainstream. Så hvis man vil være noget andet end mainstream, er det oplagt at lægge afstand til fuldskabskulturen, siger Jakob Demant.

Selv om de alkoholfri kulturer ikke er voldsomt udbredt, er der stadig mulighed for at ungdomsklubberne kan hjælpe dem på vej.

- Det er ikke sikkert, at der er en straight edger, hardstyler eller hipster i hver klasse, men der er formentlig en på hver skole. Og de små manifestationer af, at man ikke behøver at drikke for at blive accepteret som en rigtig, velfungerende og udadvendt ung med en tydelig identitet, kan være med til at accelerere opløsningen af drukkulturen. Især når det massive sociale pres for at drikke så småt begynder at tage af blandt  mainstream unge.

Kommentarer (0)Add Comment

Skriv kommentar
Mindre felt | Større felt

security code
Indtast de viste karakterer


busy
 

Relaterede artikler

Senest kommenterede artikler