magasinet-rus.dk

Højere! Vildere

Udskriv
Festindustrien tjener fedt på unges trang til stærke oplevelser, mener sociolog og efterlyser fokus på andre måder at rokke ved bevidstheden på

Intensitet, fællesskab og mere intensitet. Det er den følelse, der weekend efter weekend trækker danske unge ud i et natteliv, der er vådere, end de fleste andre steder i verden. ungeDer findes mange gode forklaringer på, hvorfor danske unge drikker mere end gennemsnittet i Europa. En våd kultur og flertalsmisforståelsen, som går ud på, at unge drikker for at være lige som de andre, er et par af forklaringerne.
Men unges motivation til at drikke alkohol er ikke kun drevet af negativ påvirkning. De får nemlig noget helt specielt ud af drukorgierne, som gør weekendturene i byen dybt meningsfulde. Ifølge sociolog Sébastien Tutenges, forsker ved Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet, får de den store følelse af at være del af en flok og stå sammen.
Fællesskabet omkring nattelivet har intet med dagligdagens produktivitet at gøre. Om natten søger de unge ikke networking og strategiske alliancer, som kan gavne en karriere, men derimod selvforglemmelse. Det handler om at blive en del af noget stort og intenst.
- Der er noget helt basalt lystfuldt ved at være sammen med andre uden andet formål end det at være sammen. Man glemmer sig selv og går i et med fællesskabet, og det giver nogle øjeblikke som er dybt meningsfulde og utrolig svære at sætte ord på, forklarer Sébastien Tutenges.

Sammen er vi stærkest
Det er altså svært at forklare, men i et forsøg på alligevel at indfange fænomenet, er Tutenges grebet til en sociolog, der levede frem til begyndelsen af 1900-tallet. Dengang brugte Émile Durkheim begrebet effervescens fra naturvidenskaben til at beskrive mennesker, der sammen bygger en brusende stemning op. Effervescens betegner en brusende eller boblende væske, og Durkheim brugte begrebet til at beskrive festende folkemængder. Ifølge Sébastien Tutenges er bruset en rigtig god metafor for det, som de unge søger, når de beruser sig.
- Man mærker, at massen koger, som for eksempel til en tætpakket koncert eller på et fodboldstadion, i det øjeblik spillerne løber på banen. Det er den energi, mange unge gerne vil opnå på deres byture. Det er grundlæggende belønnende at være sammen med ligesindede, at stå tæt sammen, danse til de samme rytmer og blive del af et større fællesskab. De unge søger nogle bevidsthedstilstande, der har klare paralleller til det, som Durkheim anser for religiøse oplevelser, siger han.

Eksperter i druk

Sociologen har studeret de unge i deres nærmiljø. Han har blandt andet udført feltstudier i den bulgarske ferieby Slanchev Bryag, bedre kendt som Sunny Beach, hvor omkring 10.000 danske unge hver sommer rejser hen for at feste. I Sunny Beach er drukkulturen ført ud i sin yderste konsekvens. De unge føres gennem ferien af guider, der er uddannet til at få feriegæsterne til at drikke så meget som muligt. En spørgeskemaundersøgelse fra Lufthavnen blandt 1000 hjemrejsende unge viser, at hver tredje havde drukket mindst 12 genstande om dagen under ferien. 
Det er blandt andet i Sunny Beach, at Tutenges har observeret og interviewet de unge for at forstå de positive oplevelser, unge får ud af den voldsomme organiserede druk. Ifølge ham er der ikke noget mærkeligt ved, at unge stræber efter ekstraordinære oplevelser. Og når danske unge bruger alkohol som middel til at nå det intense og spektakulære, er det helt enkelt, fordi de er opdraget til det, siger han.
- Mennesker har altid søgt rusen på en eller anden vis. Det særlige ved den danske ruskultur er, at vi primært søger rusen via rusmidler. Danske unge er eksperter i at bruge alkohol og stoffer. De ved, hvor man får dem, hvad de koster, hvornår man skal indtage dem, hvilke typer der findes, og hvad man skal gøre, når man har fået for meget. Det har vi lært dem, siger Tutenges.

Andre veje
Vejen til bruset behøver dog ikke gå gennem den hårde eller stoffer. Bevidsthedsændrende oplevelser kan opnås på mange måder, og i mange samfund spiller rusmidler en meget mindre rolle, end de gør i det danske. I nogle kulturer er intens dans og musik for eksempel de midler, der oftest tages i brug for at rokke ved bevidstheden, fortæller Sébastien Tutenges.
- Hvor ofte er det lige, at man taler om beruselse via musik eller bevægelse i skolen? Er der nogen musiklærere eller idrætslærere, der fortæller de unge, at der sker vilde ting, hvis man bevæger sig på bestemte måder i en halv time? Måske nogle enkelte hippielærere rundt omkring, men ellers ikke. Til gengæld får de unge rigelig information om alkohol og stoffer i skolen, siger han.
Når danske unge slår verdensrekord i druk, er det dog ikke kun fordi, de lever i en kultur, der lærer dem at drikke. Det skyldes også, at store virksomheder tjener mange penge på at organisere nattelivet sådan, at de unge drikker mest muligt. Der bliver tjent store penge på de unges trang til fællesskab og intensitet. Alkoholproducenter, diskoteker og rejsebureauer organiserer i stigende grad begivenhederne, når unge går ud, og målet er, at få de unge til at drikke mest muligt. I Danmark ser man eksempler på tendensen, når producenter som CULT og Carlsberg sender Cult- og nissepiger ud i nattelivet og etablerer ritualer omkring deres produkter. I Sunny Beach har rejseselskaberne professionelle guider, som er uddannet til at få de unge til at drikke mere.
- Vi har kigget ret grundigt på effekten af guiderne i Sunny Beach, og det viser sig, at unge drikker mindre, når de går i byen uden at være i selskab med en guide. Det går stadig vildt for sig, fordi de nu engang kommer fra vores kultur og er oplært i at bruge rusmidler, men de drikker ikke så meget, når de er alene i byen, som når der er en guide i selskabet. Festindustrien promoverer og tjener penge på alkohol, og den er med til at definere fest som stordruk, siger Sébastien Tutenges.

Kommentarer (0)Add Comment

Skriv kommentar
Mindre felt | Større felt

security code
Indtast de viste karakterer


busy
 

Relaterede artikler

Senest kommenterede artikler