magasinet-rus.dk

Forside Politik National Hvem skal nu betale?

Hvem skal nu betale?

Udskriv

Hvem skal nu betale?Effektiv alkoholbehandling omfatter hele familien – det kan alle blive enige om. Nu står striden om, hvem der skal betale.

Alt for mange børn vokser op i familier, hvor en eller begge forældrene drikker for meget. Ifølge Sundhedsstyrelsens tal er der i dag 122.000 børn under 18, der vokser op i familier med alkoholproblemer. Og der findes omkring 632.000 danskere, der selv siger, at de er vokset op i en familie, hvor en eller begge forældrene drak.

- Det er alt for mange. Og det koster samfundet meget store summer, siger Kit Broholm, der er Sundhedsstyrelsens specialist på området.

- Alkoholproblemer er et familieproblem og skal behandles som sådan. Derfor er det nødvendigt at støtte hele familien, når en person med alkoholproblemer behandles.

Både fordi man ved, at behandlingen virker meget bedre, når personens bagland bakker op, og fordi skaderne på de pårørende så kan forebygges eller afhjælpes.

Støtte i flæng
De fleste kan kun være enige i, at de pårørende også bør have hjælp, når der er en alkoholmisbruger i familien, men der er uenighed om, hvem der skal betale.

Som det fungerer i dag, er det forskelligt fra kommune til kommune. Nogle betaler støtte til hele familien, andre gør ikke. I øjeblikket er det altså op til den enkelte kommune, hvordan reglerne skal fortolkes.

Nogle steder, for eksempel på Vestegnen i København, får de ramte familier derfor ingen støtte. Og i nogle kommuner i Jylland gør de. I Kommunernes Landsforening (KL) gør man opmærksom på, at Sundhedslovens § 141 KUN omfatter den syge, altså misbrugeren selv. Der er ikke nævnt noget om, at der skal leveres støtte eller anden behandling til pårørende. Rafai Al Atia, der er Kommunernes Landsforenings specialist på området, forklarer, at kommunerne derfor heller ikke har fået overført midler til at yde støtte til pårørende.

- Projekterne med børnefamiliesagkyndige er finansieret via puljemidler. Det vil sige, at der ikke er afsat varige midler til at drive dem. Og vi ved alle sammen, hvad der sker, når puljefinansieringen stopper. Så stopper en meget stor del af projekterne også.

Det er op til den enkelte kommune og det lokale serviceniveau at beslutte, om man vil yde hjælp og støtte til pårørende. Det er derfor, man ser den meget store variation blandt kommunerne, hvor nogle har dette tilbud, og andre ikke har det.

Nyt lovforslag
Som det er i dag, er Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder altså stadig kun gode intentioner. De virker ikke effektivt, så længe der ikke findes en lov, der legitimerer, at de effektueres. Indtil en sådan laves, har kommunerne ret til at sige nej til at betale for støtte til pårørende – og det gør mange af dem i dag.

Fakta

SF’s lovforslag hedder B 146:
Forslag til folketingsbeslutning om familieorienteret alkoholbehandling.

Sundhedsstyrelsens regnestykke kan ses på www.sst.dk under kampagnen ”Når mor og far drikker”.

I maj 2009 fremsætter SF imidlertid et lovforslag, der fastslår, at hele familien skal omfattes af alkoholbehandlingen.

- Og de voksne skal påtage sig ansvaret. Samtidig skal der udarbejdes en plan for, hvad der skal gøres, hvis drikkeriet genoptages. Alle erfaringer viser, at behandlingen forbedrer børnenes funktionsniveau, øger deres selvværd og det faglige udbytte af skolegangen, kort sagt: Giver børnene en bedre barndom, siger Karl Bornhøft, der er sundhedsordfører i SF.

- Der er så mange gode projekter i gang ude i kommunerne nu, som det ville være synd at stoppe, mener Bornhøft.

- Man kan se, at de virker, så vi mener, de skal gøres til faste tilbud. Hvordan det så skal finansieres, må man finde ud af. Der er ingen tvivl om, at det på langt sigt er billigere at forebygge alle de skader, der opstår hos de pårørende, end kun at behandle den enkelte alkoholiker. Der skal kun ske ganske få færre anbringelser af børn uden for hjemmet, før pengene er sparet i den enkelte kommune, påpeger han.

Penge med?
Kommunernes Landsforening synes også, at støtte til hele familien er en god ide.

- Men kommer der penge med?, spørger Rafai Al Atia.

- Det er lidt flot bare at sige, at det i virkeligheden er en besparelse at behandle hele familien. Opgaverne koster penge, og de skal være der, for at projekterne kan køre videre. KL støtter helt bestemt tanken om, at der ydes støtte til de pårørende, men det er altså ikke i orden, at der sker en forhøjelse af serviceniveauet, uden at der følger kompensation med.

- Kommunerne har fået penge til alkoholbehandlingen via bloktilskuddet, forklarer han, men der er ikke afsat midler til støtte og rådgivning til pårørende i den forbindelse. De projekter, der er sat i værk, har fået projektmidler via satspuljen, som ikke er varig.

- KL finder tanken om støtte til hele familien meget sympatisk, men vi er ikke enige i omfanget af børn, der har behov for støtte. Den nuværende lovgivning er skruet sådan sammen, at man skal se på barnets behov og hjælpe, hvis der er et behov. Det, som er afgørende her, er, om der finder et omsorgssvigt sted. Derudover har alle kommuner en Ungerådgivning, hvor de unge kan få råd, vejledning og den nødvendige hjælp. Og endelig fanger kommunerne også mange af disse unge via andre indsatsområder, indberetninger mv., siger Rafai Al Atia.

Er det dyrere?
Men det behøver ikke at være ret meget dyrere at hjælpe hele familien frem for kun den, der drikker, fastholder Kit Broholm.

Den terapeutiske samtale skal jo gennemføres alligevel, uanset om der er én eller flere personer med til den. Sundhedsstyrelsens økonomer har lavet et regnestykke på en case-familie på fire personer. Det viser, at det koster samfundet omkring seks millioner i sociale og sundhedsmæssige udgifter at undlade at behandle en far, der drikker. Og at en tidlig familieorienteret alkoholbehandling, der strækker sig over et år, til sammenligning kun vil koste omkring 30.000 kroner for hele familien.

- Det kan altså virkelig betale sig at investere i kvalificeret familieorienteret alkoholbehandling. Det er et klart økonomisk argument for at støtte hele familien, når et medlem har et alkoholproblem.

- Det er et godt lovforslag, SF nu fremsætter, fortsætter Kit Broholm.

- Ud over at det vil forebygge mange menneskelige tragedier, vil det på langt sigt også være samfundsøkonomisk besparende.

- Det er klart, at den tidlige opsøgning og daglige støtte, der finder sted ude på nogle skoler og børnehaver – som man for eksempel så i DR’s serie om alkoholmisbrug her i foråret – ikke er gratis. Men det er særdeles omkostningseffektivt, hvis man får tidligt fat. Der er i øjeblikket mange frivillige og midlertidige tiltag i gang, som selvfølgelig skal støttes økonomisk for at kunne fortsætte. Men i Sundhedsstyrelsen mener vi, at det kan betale sig at tage tidligt fat om problemet.

Kommentarer (0)Add Comment

Skriv kommentar
Mindre felt | Større felt

security code
Indtast de viste karakterer


busy
 

Senest kommenterede artikler