magasinet-rus.dk

Forside Behandling Best Practice Gensidig mistillid

Gensidig mistillid

Udskriv

Når vi har med misbrugspatienter at gøre, baseres plejen ofte på holdninger og ikke evidens, og det er dybt problematisk. Det er ikke en stofmisbruger, der er indlagt, det er en patient, siger landets første socialsygeplejerske, Nina Brünés.

Gensidig mistillidSocialsygeplejerske Nina Brünés arbejder med indlagte stofmisbrugere på Bispebjergs ortopædkirurgiske afdeling M i samarbejde med det øvrige personale. Det begyndte som et forsøg finansieret af Projekt Udenfor, og det var så positivt, at hun nu er fastansat som landets første socialsygeplejerske.

- Min baggrund er, at jeg har arbejdet på gaden og oplevet de problemer, der kan være i et indlæggelsesforløb for misbrugere.

Det er baseret på gensidig mistillid mellem personale og patient, men der er misforståelser begge veje, og så bliver det en ond spiral.

I den grad brug for behandling
Nina Brünés siger, at man har at gøre med en gruppe, der i den grad har brug for behandling. Der er ganske vist forholdsvis få stofmisbrugere i Danmark, ca. 27.000, men de er oftere indlagt end den øvrige befolkning.

- De giver problemer. Personalet oplever, at de er svære at rumme, har svært ved at følge regler, og at det er svært at udskrive dem, for sundhedspersonalet har samme holdning som resten af samfundet: Rækker man dem en lillefinger, tager de hele hånden - man skal passe på dem! Men den tilgang er misforstået, siger hun.

- Når vi har med misbrugspatienter at gøre, baseres plejen ofte på holdninger og ikke på evidens. Det er dybt  problematisk – det er ikke en stofmisbruger, der er indlagt, det er en patient, og så må man have den faglige indsigt til at give den bedste pleje.

Mangler baggrundsviden
- Virkeligheden er, at personalet har de bedste intentioner, men de mangler baggrundsviden om disse menneskers komplekse situation og har ikke redskaber til at imødegå deres behov. Derfor opstår der så tit konflikter.

Nina Brünés siger, at hun føler sig som en tolk, der skal oversætte to forskellige sprog.

- Jeg kører det todelt, jeg er sparringspartner for personalet og brobygger mellem patient og personale. De patienter har ofte et sparsomt netværk, og jeg fungerer lidt som besøgsven. Jeg har tid til at sætte mig og snakke med dem, og det har personalet ikke, sådan som vort sundhedsvæsen er organiseret i dag.

Hvad udløser konflikter?
På spørgsmålet om, hvad der kan udløse konflikter, svarer Nina Brünés:

- For eksempel kan en operation blive udskudt, hvis der opstår noget meget akut, og så kan stofmisbrugeren tro, ”at det er bare, fordi jeg er narkoman”. Så må jeg forklare patienten, at det sker, fordi man har fået en hårdt kvæstet person ind, der skal opereres med det samme.

Problemerne opstår ofte på grund af ting, personalet ikke lige tænker på. Som uddeling af morgenmedicin, der normalt foregår klokken otte.

- Mange stofmisbrugere er vant til at tage deres metadon klokken fem og har svært ved at vente til klokken otte. Og selvfølgelig kan de få den klokken fem, men de kan ikke lide at bede om det, fordi de er bange for, at personalet så kun ser dem som narkomaner. De er så bekymrede for, hvordan personalet opfatter dem, siger hun.

Smertebehandling det store problem
Ifølge Nina Brünés handler den helt store problematik om smertebehandling.

- Der er jo den opfattelse, at hvis de er i metadonbehandling, er de ligesom smertedækket, og måske siger en læge endda ”vi fordobler”, og så oplever personalet virkelig, at man hjælper. Og så er patienten alligevel utaknemmelig. Men når du er i metadonbehandling, skal du have meget store doser morfin, før det virker. Er man vant til at give en patient 10 mg, taler vi her 90 eller 100 mg morfin seks gange i døgnet, og når patienterne ikke får ordentlig smertedækning, sidder de måske og fixer ude på toilettet, fordi de har ondt. Vennerne kommer med stoffer – men hvorfor? Måske fordi der ligger et forpint menneske. Men bliver de ordentligt smertedækkede, går de ikke længere ud på terrænet for at skaffe stoffer, siger hun.

Nina Brünés fortæller, at sygeplejepersonalet ikke er klædt på til, at man skal op på de høje doser, og derfor føler de, at de er med til at støtte et misbrug. I stedet er mange sygeplejersker af den opfattelse, at misbrugere bare er ude på at løbe om hjørner med dem, og derfor skal de være tydelige og sætte grænser.

Det gode eksempel
- Vi må ud på hospitalerne for at undervise. Det er mesterlæreprincippet - man skal stå i den konkrete situation sammen med personalet og tale om, hvad vi så gør. Det er det gode eksempel, der skal vise vejen, siger Nina Brünés.

- Jeg har så mange positive oplevelser på Bispebjerg. Personalet har de bedste intentioner, det har virkelig været et fælles løft! Der har været stor ledelsesmæssig opbakning, også fra lægerne. Ledelsen har haft den holdning, at ”vi skal blive bedre, og vi vil gerne have hjælp”. Der bør være socialsygeplejersker på alle hospitaler, men Bispebjerg er det eneste sted i landet. Det er et foregangshospital.

Fakta

  • Projekt Socialsygeplejerske er et forsøgsprojekt, finansieret af Projekt Udenfor, på to ortopædkirurgiske sengeafdelinger på Bispebjerg Hospital.
  • Nina Brünés’ rapport: ”Projekt Socialsygeplejerske: Fra indlagt stofmisbruger til indlagt patient” kan downloades på: www.udenfor.dk under Publikationer.
  • ”Dårligt liv – dårligt helbred. Socialt udsattes oplevelse af eget helbred” af Pia Vivian Pedersen, Statens Institut for Folkesundhed fås hos Rådet for Socialt udsatte, Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.